Sommerudlejningssæsonen er over os, og hvis du planlægger at udleje dit private sommerhus eller feriebolig, er det vigtigt at være opmærksom på skattereglerne. Dette gælder både for udlejning i Danmark og i udlandet.

Skatteregler og fradrag

Når du udlejer din bolig, er du skattepligtig af lejeindtægterne. Du kan dog drage fordel af en række fradrag for vedligeholdelse og andre udgifter. Fradragenes størrelse varierer afhængigt af, om du udlejer privat eller gennem et bureau. Der er to metoder, du kan vælge imellem:

1. Bundfradrag: Du betaler kun skat af den del af lejeindtægten, som overstiger bundfradraget. Bundfradraget gælder pr. bolig.

2. Regnskabsmæssigt fradrag: Du betaler skat af lejeindtægten minus dine faktiske udgifter.

Det er vigtigt at bemærke, at du kun kan vælge én af disse metoder.

Brug af ferieboligen

Hvis du selv anvender ferieboligen delvist og udlejer den resten af tiden, er der specifikke regler, der gælder for denne type udlejning. Bruger du kun boligen til udlejning, betragtes det som erhvervsmæssig udlejning, og andre regler vil gælde. Det samme gælder, hvis du udlejer dele af din private bolig via platforme som Airbnb.

Nyt EU-direktiv for udlejning gennem platforme

Fra 1. januar 2023 skal digitale platforme, som udlejningsbureauer, indberette personoplysninger om udlejere til SKAT. Disse oplysninger inkluderer CPR-nummer, bopælsadresse og andre relevante data, hvilket gør det muligt for skattemyndighederne at få indblik i de beløb, der tjenes via platformene. Hvis udlejningsbureauet ikke modtager dine oplysninger, kan de blive pålagt at stoppe udbetalingerne til din konto.

Udlejning af udenlandske ferieboliger

For udenlandske ferieboliger, der ikke har et BFE-nummer, skal du selv beregne den skattepligtige indtægt og angive beløbet i rubrik 37 på din årsopgørelse. Selvom SKAT ikke kan beregne bundfradraget automatisk uden et BFE-nummer, har du stadig ret til bundfradraget.

Bundfradrag ved privat udlejning eller gennem bureau

Ved privat udlejning er de første 12.700 kroner pr. fritidsbolig skattefrie i 2024. Ved udlejning gennem et bureau er bundfradraget større, nemlig 46.100 kroner pr. fritidsbolig i 2024. Udlejningsbureauet skal være registreret hos SKAT, og hvis du selv håndterer energi, slutrengøring m.m., skal du inkludere disse beløb i din årsopgørelse.

Regnskabsmæssigt fradrag

Hvis du vælger det regnskabsmæssige fradrag, skal du betale skat af lejeindtægten minus dine faktiske udgifter. Du skal kunne fremvise en opgørelse over indtægter og udgifter samt kvitteringer for de udgifter, du trækker fra. Udgifterne kan omfatte el, varme, vand, annonceudgifter, vedligeholdelsesudgifter og afskrivning på inventar, men ikke hårde hvidevarer eller vedligeholdelse af selve ejendommen. Du får også fradrag for ejendomsskat i de uger, du lejer ud, og du skal ikke betale ejendomsværdiskat i den periode, hvor din feriebolig er udlejet.

Husk at holde styr på alle dine indtægter og udgifter samt at vælge den fradragsmetode, der passer bedst til din situation. God sommerudlejning!

Her er alt, hvad du behøver at vide om de lovmæssige krav til tidsregistrering.

Det er tid til at begynde med tidsregistrering, da lovforslaget om registrering af arbejdstid og lignende er blevet vedtaget af Folketinget. Tidligere har den gældende danske lovgivning ikke pålagt et generelt krav om at registrere lønmodtageres daglige arbejdstid, men på baggrund af EU-Domstolens afgørelse i sag C-55/18, CCOO, har Folketinget fundet det nødvendigt at indføre et sådant krav. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Hvem skal registrere arbejdstid?

Med ændringen af loven indføres et krav om, at alle lønmodtagere som hovedregel skal registrere deres arbejdstid. Dette inkluderer også ledere og alle virksomheder uanset selskabsform og størrelse af medarbejderstaben.

Kan lønmodtagere undtages fra reglerne?

En række lønmodtagere kan undtages fra reglerne. Disse kategoriseres som “selvplanlæggere”.

Hvis en selvplanlægger kan undtages fra kravet om ugentlig arbejdstid, det vil sige, hvis de er undtaget fra de arbejdsmiljømæssige regler om daglig og ugentlig hviletid, vil de også være undtaget fra kravet om tidsregistrering.

En lønmodtager betragtes som selvplanlægger, hvis:

• Deres arbejde har særlige karakteristika, som gør det umuligt at måle eller fastsætte arbejdstiden på forhånd.
• De selv kan fastsætte deres arbejdstid, typisk gældende for lønmodtagere med selvstændige beslutningsbeføjelser eller ledelsesmæssige funktioner.

Det er en konkret vurdering, om en lønmodtager kan undtages fra reglerne om maksimal arbejdstid og kravet om registrering af arbejdstid.

Hvis en lønmodtager betragtes som selvplanlægger og kan undtages fra de arbejdsmiljømæssige regler om daglig og ugentlig hviletid, skal det specificeres i deres ansættelseskontrakt eller et tillæg hertil, at reglerne ikke gælder for dem. Manglende inkludering af en sådan bestemmelse vil medføre, at lønmodtageren anses for at være omfattet af reglerne.

Kravet om, at undtagelsen fra reglerne om ugentlig arbejdstid og tidsregistrering skal fremgå af lønmodtagerens ansættelseskontrakt eller tillæg, giver anledning til overvejelser hos arbejdsgiverne om, hvorvidt ændringen i status til selvplanlægger udgør en væsentlig ændring af lønmodtagernes ansættelsesforhold.

Arbejdstidsregistreringssystemet

Loven pålægger arbejdsgiverne at implementere et arbejdstidsregistreringssystem, så den enkelte lønmodtager kan måle sin daglige arbejdstid. Der er ingen specifikke krav til, hvordan dette system skal udformes, men det skal være “objektivt, pålideligt og tilgængeligt”, og lønmodtagere skal have adgang til deres egne data.

Arbejdsgiverne har stor frihed til at vælge metode, og registreringssystemet kan for eksempel være et IT-system, der kan tilgås via en computer/laptop, eller en app, der kan tilgås via en smartphone. Derudover kan arbejdsgiverne overveje andre løsninger, men de skal sikre, at de overholder databeskyttelsesreglerne.

Lønmodtagernes data skal som hovedregel opbevares i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af den enkelte lønmodtagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, op til 5 år og 4 måneder.

Hvad er arbejdstid?

Arbejdstid defineres i overensstemmelse med EU-retten. Ifølge arbejdstidsdirektivsgennemførelsesloven, § 2, stk. 3, er arbejdstid “det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelse af sin beskæftigelse eller sine opgaver.”, medmindre kollektive overenskomster regulerer dette. Arbejdstid er derfor den periode, hvor en lønmodtager er på arbejde, til rådighed og udfører sine opgaver. Det vil være en vurderingssag, om en aktivitet betragtes som arbejdstid.

Registrering af arbejdstiden rejser spørgsmål for arbejdsgiverne, herunder om rådighedsvagter udgør arbejdstid, hvornår og hvor ofte der skal registreres tid, i forhold til det valgte arbejdstidssystem, og hvem der skal have ansvar for tidsregistreringen osv.

Anbefalinger/hurtig start?

Loven træder i kraft den 1. juli 2024, og det vil sandsynligvis tage et par måneder at implementere software, etablere tidsregistreringssystemet og få medarbejderne involveret. Derfor bør arbejdsgiverne begynde implementeringen mv. så tidligt som muligt inden den 1. juli 2024 for at være compliant.

I den forbindelse bør arbejdsgiverne overveje at:

Fastlægge, hvordan tidsregistreringen skal foregå, f.eks. via et IT-system eller en app.Inddrage medarbejderne og eventuelt deres repræsentanter i dialogen om, hvordan systemet skal fungere i praksis.

Vurdere, om der er medarbejdere/ledere, der kan undtages fra kravet om registrering af arbejdstid, og om der skal udarbejdes tillæg til ansættelseskontrakter.

Kontrollere, om formuleringen af ansættelsesaftaler og politikker opfylder lovens krav.

Sikre, at der også i denne sammenhæng overholdes GDPR-reglerne.

Betydningen af den nye bogføringslov

Den nye bogføringslov betyder, at næsten alle virksomheder på et tidspunkt skal anvende et digitalt bogføringssystem. Dette indebærer, at alle transaktioner skal bogføres digitalt, og købs- og salgsfakturaer skal opbevares i et digitalt bogføringssystem. Selv hvis du allerede benytter et digitalt bogføringssystem, er det vigtigt at sikre, at det opfylder de nye krav.

Hvorfor nye regler om digital bogføring?

De nye regler forenkler bogføringen for virksomhederne og muliggør automatisk indberetning af bl.a. årsregnskaber til myndighederne. Dette gør det lettere at bogføre korrekt, håndtere e-fakturaer, afstemme med banken og indberette årsregnskab og moms. Desuden bidrager de nye regler om opbevaring til at sikre regnskabsmaterialet mod IT-kriminalitet.

Hvem og hvornår gælder de nye regler?

Bogholdere og andre, der udfører bogføring for virksomheder, er også underlagt disse regler.

Ansvar for at overholde bogføringsloven

Uanset hvilken løsning du vælger, er det dit ansvar at sikre, at bogføringen følger reglerne. Du skal sikre, at transaktioner registreres korrekt, bilag opbevares sikkert, og passende procedurer implementeres. Hvis du bruger et registreret standardsystem, kan du være sikker på, at det opfylder lovens krav, men det er stadig dit ansvar at indføre transaktioner og bilag. Det samme gælder, hvis du outsourcer bogføringen. Ved brug af et specialudviklet system er det dit ansvar at sikre, at det opfylder de specifikke krav.

Konsekvenser af ikke at overholde bogføringsloven

Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud til virksomhedsledelsen om at indsende en erklæring med dokumentation for at opfylde kravene i bogføringsloven. Manglende indsendelse kan resultere i bøder til de ansvarlige for bogføringen. I særligt grove tilfælde kan virksomheden endda opløses tvangsmæssigt.

Hvilke regnskabsklasser findes der?

Regnskabsklasser er opdelt i A, B, C og D. B er endvidere delt op i mikro B og B, og C er opdelt i mellemstore C og store C. Grunden til at man placerer virksomhederne i disse regnskabsklasser, er at de skal følge nogle forskellige krav til aflæggelse af årsregnskabet.

De mindste virksomheder hører under regnskabsklassen A, mens de største hører under regnskabsklassen D. 

En virksomhed kan godt rykke op eller ned i regnskabsklasserne. Det bliver vurderet ud fra to af de tre parametre som er 

• Omsætning 
• Balancesum 
• Antal ansatte

De 4 regnskabsklasser

Regnskabsklasse A: 

De virksomheder som tilhører denne klasse, er virksomheder med begrænset ansvar. Hvis virksomheden vælger, at aflægge en årsrapport, så er der nogle regler, som der skal følges.  Det er helt frivilligt for virksomheden hvorvidt de aflægger en årsrapport.  

Regnskabsklasse B

De virksomheder man finder under dette regnskab er eksempelvis anpartsselskaber (APS), aktieselskaber (A/S), erhvervsdrivende fonde

For virksomheder, som er placeret i regnskabsklasse B (mikro), har man reduceret kravene til en årsrapport til et absolut minimum. Man er således ikke forpligtet til at medtage oplysninger om anvendt regnskabspraksis i årsrapport, og man er fritaget for en række notekrav. Det skal oplyses i årsrapporten, at man anvender reglerne for regnskabsklasse B (mikro).

Regnskabsklasse C

I klasse C ligger alle de virksomheder, som ikke er omfattet af klasse A og B, og som ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Klasse C virksomheder opdeles i to grupper: Mellemstore C og store C.

Regnskabsklasse D

De virksomheder, der hører under regnskabsklasse D omfatter børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Der er ingen størrelseskrav til disse.

Krav til årsrapportens indhold

Din årsrapport skal bestå af de lovpligtige dele samt eventuelle supplerende beretninger, som virksomheden kan vælge at tilføje. Det hele skal være samlet i ét dokument – årsrapporten.

De lovpligtige dele i årsrapporten afhænger af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører.

Forsiden skal altid indeholde:

• Betegnelsen ‘Årsrapport’
• Virksomhedens fulde navn, CVR-nummer og hjemstedsadresse
• Regnskabsperiode
• Navnet på dirigenten for generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan
• Datoen for godkendelse af årsrapporten

Supplerende frivillige beretninger kan være:

• Virksomheden sociale ansvar
• Viden regnskab
• Etisk regnskab
• Miljøregnskab

Et årsregnskab udarbejdes en gang årligt og redegør for en virksomheds eller en forenings økonomi for året. Din årsafslutning giver dig et overblik over din virksomheds indtægter, udgifter og formue. Mangler du overblik over virksomhedens økonomi. Det kan være alt fra indtægter, udgifter, moms, befordringsfradrag m.m. så er det her et årsregnskab kommer på banen. 

Et årsregnskab dannes på baggrund af den bogføring som bliver indberettet i løbet af året af indtægter og udgifter. Det kan være meget relevant for at tjekke hvordan virksomhedens økonomi står til, om virksomheden f.eks. er i underskud eller overskud. 

Mangler du overblik over virksomhedens økonomi. Det kan være alt fra indtægter, udgifter, moms, befordringsfradrag m.m. så er det her et årsregnskab kommer på banen. 

Når man skal lave et årsregnskab følger der nogle forskellige regler og krav, for hvad indholdet skal være. Det afhænger af hvilke type virksomhed man har. Det er lidt forskelligt, hvordan man ser på et regnskabsår når man ser det ud fra et kalenderår. For nogle virksomheder kan et regnskabsår sagtens være f.eks. fra august til juli, det kaldes et skævt regnskabsår. 

Hvad er formålet med en årsrapport?

Formålet med en årsrapport er at du kan holde styr på, hvor mange penge virksomheden tjener, og hvor mange udgifter virksomheden har. Når man har det overblik, så kan man følge med, hvordan det går i virksomheden og hermed kan man få et overblik om der er noget i virksomheden som f.eks. giver underskud og hermed kræver at man er opmærksom på det. Det er meget vigtigt at man kan dokumentere alle indtægter og udgifter. Udover at det giver et overblik over virksomhedens økonomi så er det også et krav at udarbejde en årsrapport. 

Hvornår skal årsregnskabet indberettes?

Det afhænger meget af hvilke type virksomhed man har. Hvis man f.eks. har ApS eller A/S skal du ved årsafslutning aflevere en årsrapport. Den indeholder både dit årsregnskab og en eventuel ledelsesberetning. 

Fristen for at indberette virksomhedens årsregnskab er senest 6 måneder efter sidste regnskabsdag i regnskabsåret. Så hvis regnskabsåret eksempelvis slutter den 31/12, så skal virksomheden senest indberette årsregnskabet den 30/6 året efter.

Har du derimod et personligt ejet virksomhed, som fx en enkeltmandsvirksomhed, skal dit regnskab ikke indsendes direkte til hverken Erhvervsstyrelsen eller SKAT. Du skal i stedet angive oplysninger om dine regnskabstal i forbindelse med indberetningen af dit oplysningsskema (den tidligere udvidede selvangivelse). Det skal du senest gøre den 1. juli året efter, dit regnskabsår er afsluttet. Hvis du bliver udvalgt til skattekontrol, kan SKAT hente oplysningerne fra dit oplysningsskema.

Bogføringsloven indeholder en række retningslinjer som skal overholdes. 

Digital bogføring 

Loven om digital bogføring, betyder at alt bogføring skal laves i et digitalt bogføringssystem og opbevares. Det gælder fakturaer, kvitteringer, bilag osv.

Den nye bogføringslov træder i kraft d. 1. juli 2022. Der vil være en overgangsperiode, og det er derfor forskelligt, hvornår reglerne for den digitale bogføring træder i kraft for de forskellige regnskabsklasser. 

– Loven træder i kraft d. 1. juli 2022 – 1. januar 2023 bliver kravene til digitale bogføringssystemer 

specificeret

– Bogføringssystemer har 2023 til at lave tilpasninger, så de (og brugerne) lever op til de nye regler 

– Tidligst 1. januar 2024 træder reglerne for selskaber (regnskabsklasse B, C og D) i kraft 

– Tidligst 1. januar 2026 træder reglerne for personligt ejede virksomheder (regnskabsklasse A) i kraft der tilhører regnskabsklasse A og har en årlig nettoomsætning på over 300.000 kr.

Hvem er omfattet af bogføringsloven?

I hvilke grad din virksomhed er omfattet denne bogføringslov, afhænger er virksomhedens størrelse og omsætning, som også betyder at kravene vil variere. Dog er alle erhvervsdrivende virksomheder er omfattet af bogføringsloven. 

Et af de krav når man har en virksomhed, er at bilag skal opbevaret i op til 5 år. Det skal man gøre da eksempelvis SKAT og andre myndigheder kan kræve at man skal kunne dokumentere transaktioner i op til 5 år. Straffen er en bøde, hvis man ikke man overholder kravet på opbevaring af bilag. 

Virksomheder, der laver bogføring for andre (fx revisorer), skal samtidig leve op til de samme regler som dem, de bogfører for. De kommer til at dele ansvaret med virksomheden ift. at regnskab og bogføring lever op til de nye regler og krav. De nye regler kommer i høj grad til at få betydning for virksomheder, som ikke bruger et regnskabsprogram eller opbevarer regnskabsmateriale digitalt.

Hvilke krav gør sig gældende?

De krav man som virksomhed skal være opmærksom på at man lever op til ifølge bogføringsloven er følgene: 

1.Registrering af transaktioner

Virksomheden skal registrere alle transaktioner nøjagtigt og hurtigst muligt efter de har fundet sted. Når bilaget bliver registeret, er det meget vigtigt, at beløb samt transaktionsdato er tydelig. Transaktionerne skal så vidt som muligt registreres i en kronologisk rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. For at virksomheden ikke mister overblikket over virksomhedens indtægter og udgifter, er det vigtigt med løbende afstemning, som samtidigt også er et krav. 

2. Beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer

I den nye bogføringslov er der blevet tilføjet noget nyt under begrebet ‘regnskabsmateriale’, dvs. dokumentation for dit regnskab, som du skal opbevare i 5 år.

Bogføringsprocedurer som virksomheder skal udarbejde en beskrivelse af skal indeholde

• Hvordan virksomheden sikrer løbende registrering af transaktioner
• Hvordan virksomheden sikrer, at regnskabsmateriale bliver opbevaret i 5 år 
• Hvilke medarbejdere, der har ansvaret for disse procedurer. 

Før den nye bogføringslov skulle virksomheder beskrive hvilke it-systemer de brugte i forbindelse med bogføring. Efter den nye lov er det ikke nødvendigt længere, da der kommer nye krav, at virksomheder skal anvende godkendte digitale systemer til bilag og bogføring. Man kan følge med hos Erhvervsstyrelsen, for at holde sig opdateret med de nye krav. 

3. Bilag skal være digitale 

Det er stadig et krav også i den nye bogføringslov, at virksomheder opbevarer deres regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år. Den konkrete beskrivelse, af hvordan virksomheder skal håndtere deres bilag digitalt, vil der komme en beskrivelse af som Erhvervsstyrelsen arbejder på. Så man kan lige så godt forberede sig på fra nu af, at sørge for at alt bilag er digitalt. På den måde sikre virksomheder også at regnskabsmateriale ikke bliver, misbrugt, indeholder fejl eller forsvinder.