Når man har en virksomhed skal man også kende til de forskellige regnskabsklasser. Virksomheder bliver nemlig placeret i forskellige regnskabsklasser alt efter deres størrelser. Hvor strenge kravene er, og hvor omfattende årsregnskabet skal være, er det hvilke regnskabsklasse virksomheden bliver placeret under som afgør det.
Hvilke regnskabsklasser findes der?
Regnskabsklasser er opdelt i A, B, C og D. B er endvidere delt op i mikro B og B, og C er opdelt i mellemstore C og store C. Grunden til at man placerer virksomhederne i disse regnskabsklasser, er at de skal følge nogle forskellige krav til aflæggelse af årsregnskabet.
De mindste virksomheder hører under regnskabsklassen A, mens de største hører under regnskabsklassen D.
En virksomhed kan godt rykke op eller ned i regnskabsklasserne. Det bliver vurderet ud fra to af de tre parametre som er
- Omsætning
- Balancesum
- Antal ansatte
De 4 regnskabsklasser
Regnskabsklasse A:
De virksomheder som tilhører denne klasse, er virksomheder med begrænset ansvar. Hvis virksomheden vælger, at aflægge en årsrapport, så er der nogle regler, som der skal følges. Det er helt frivilligt for virksomheden hvorvidt de aflægger en årsrapport.
Regnskabsklasse B
De virksomheder man finder under dette regnskab er eksempelvis anpartsselskaber (APS), aktieselskaber (A/S), erhvervsdrivende fonde
For virksomheder, som er placeret i regnskabsklasse B (mikro), har man reduceret kravene til en årsrapport til et absolut minimum. Man er således ikke forpligtet til at medtage oplysninger om anvendt regnskabspraksis i årsrapport, og man er fritaget for en række notekrav. Det skal oplyses i årsrapporten, at man anvender reglerne for regnskabsklasse B (mikro).
Regnskabsklasse C
I klasse C ligger alle de virksomheder, som ikke er omfattet af klasse A og B, og som ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Klasse C virksomheder opdeles i to grupper: Mellemstore C og store C.
Regnskabsklasse D
De virksomheder, der hører under regnskabsklasse D omfatter børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Der er ingen størrelseskrav til disse.
Krav til årsrapportens indhold
Din årsrapport skal bestå af de lovpligtige dele samt eventuelle supplerende beretninger, som virksomheden kan vælge at tilføje. Det hele skal være samlet i ét dokument – årsrapporten.
De lovpligtige dele i årsrapporten afhænger af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører.
Forsiden skal altid indeholde:
- Betegnelsen ‘Årsrapport’
- Virksomhedens fulde navn, CVR-nummer og hjemstedsadresse
- Regnskabsperiode
- Navnet på dirigenten for generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan
- Datoen for godkendelse af årsrapporten
Supplerende frivillige beretninger kan være:
- Virksomheden sociale ansvar
- Viden regnskab
- Etisk regnskab
- Miljøregnskab